Alexander Lee


Jeg er vokset op i Herlev, en forstad til København, men har helt fra barnsben elsket at være i naturen. Derfor er en gammel drøm gået i opfyldelse, da jeg og Sofie i marts 2016 flyttede fra Vesterbro til Tranehøj, hvor vi nu er omgivet af sø, hav og skov indenfor umiddelbar cykelafstand.

Jeg er uddannet mikrobiolog og jordbundsbiolog. Derudover bruger jeg meget tid på at kigge på fugle og botanisere.

Min anden store interesse er madlavning og fødevareproduktion, og jeg har gennem en del år haft en central position i Københavns Fødevarefælleskab (kbhff.dk), et engagement jeg har fortsat, efter jeg er flyttet til Tranehøj. De problemstillinger, der driver mig, er hvordan man forbinder land og by og øger tilgængeligheden af gode råvarer. Hvorfor er det ofte nemmere at få fødevarer fra Holland og Middelhavet, end dem som er dyrket en time fra hvor man bor? Og hvordan nærer man et mere mangfoldigt landbrug, som producerer interessante fødevarer af høj kvalitet? Dertil kommer ønsket om at udrette noget i et fællesskab, som alle vokser af. Et ønske, der har været medvirkende til, at jeg har valgt at flytte ind på Tranehøj.

mail:
mobil: 2664 9288

Tilbage

kollektivet Tranehøj

Alexander på udkig efter havørn

Udplantning af asparges