Helle Janke
Sammen med mine to børn, Carl Louis og Thea, flyttede jeg til Tranehøj i efteråret 2004.
Børnene faldt til før jeg gjorde. Jeg skulle igennem alle årstiderne før jeg begyndte at føle mig hjemme. Nu er Tranehøj blevet vores hjem, og det bringer daglige berigelser og en del udfordringer med sig.
Job
Jeg er uddannet cand. mag. i etnologi, holder meget af at undervise og er optaget af fortællekunst, sang, musik. De første år vi boede her, arbejdede jeg i forskellige kortvarige ansættelser indenfor kultur- og undervisningsområdet.
Nu har jeg fået lov at sætte mig selv i spil i arbejde for Folkekirkerne i Kalundborg, hvor jeg fungerer som kateket. Et arbejde jeg er meget, meget glad for.
Gode gummer
Det giver noget at tygge på, når dét man deler med fællesskabet går så langt ind i privatsfæren, som det gør i et kollektiv. Udbyttet prøver vi nogen gange at regne ud i timer eller penge eller antallet af fester, men det kan man slet ikke.
En base på Tranehøj er for mig en base med meget der gryr, meget der vokser og gror, meget at tage fat på og meget at høste.
I konkret så vel som i overført betydning! I fællesskab prøver vi at udstikke en retning, som er værd at følge, og vi er hele tiden i gang med at korrigere kursen. Hvis vi var et rigtigt skib, der skulle tjene en investering ind, skulle vi nok være færre kaptajner og flere matroser. Messingen pudser vi kun sjældent, men det forhindrer ikke en fest på dækket og vi nøjes ikke med beskøjter!
Jord under neglene
Vi har dyr, huse og udhuse og forskellige maskiner, som man kan få lang tid til at gå med at passe og gøre ved. Vi har fordelt opgaverne på gården sådan, at man langt hen ad vejen arbejder dér, hvor man gør mest gavn. Jeg holder af havearbejde, og et af mine ansvarsområder er Nordhaven. Overordnet plan for Nordhaven er at den:
• I sæsonen er storleverandør af urter og
grøntsager til madgryder og
duftkakofonier til næser.
• Året rundt er en fryd for det øje, der holder
af skæve vinkler og kulørte klatter.
• Er levested for en mangfoldighed af
(nytte)dyr.
Velsmag og lugte
Allerede før de første traner begyndte at plante træer og buske her, var der en stor have med alle de frugter, der hørte sig til på en gård før i tiden. Frugtsortimentet er blevet udvidet hen ad vejen, og når sæsonen er til det, kan vi frådse i saftspændte, solvarme solbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, jordbær, moreller, blommer, æbler, pærer og, og, og...
Det lugter godt når man klipper koriander i haven, eller når man åbner døren til æblerummet lige efter høst, eller når man stikker næsen ind over aurions grovvalsede gryn i fadeburet!
Det lugter ikke godt når man plukker fjerene af halshugget fjerkræ, eller når nogen renser maver fra nyslagtede får! (De skulle indgå i et eksotisk madeksperiment – fåremaverne altså. Det må man tage med! Måske får man lov at smage, når ulugten er blevet til velduft?)
En sprød jordskok i februar kan få mit hjerte til at danse af fryd. Den hjemmedyrkede kvalitet i en stor del af vores madvarer ligger så velsmagende på tungen, at jeg er blevet uhyre bevidst om, hvad mad kan være.
Verdensmusik
Musik der har suget til sig fra hele verden, er noget at det, jeg finder allermest tillokkende. Vi er så heldige, at der er frivillige kræfter nok her på egnen til at drive et kulturhus, som bl.a. har et imponerende tilbud af verdensmusik på programmet. Huset byder også på andre kulturelle tilbud som f.eks. filmforevisning, tangoundervisning, børneteater. Kulturhus Gimle hedder stedet - check det selv ud på deres hjemmeside!
Rytmerumper
Sammen med andre forældre til mindre børn har jeg været med til at sætte initiativet ”Rytmerumperne” i søen. Vi er en flok børn og voksne, der mødes to gange månedligt og laver musikværksted sammen. Vi startede i efteråret 2008.
Fortællekredsen – et fortælleværksted
Fortælling består af ord sat efter hinanden i kæder af sætninger, der giver mening for den som fortæller og den som lytter. Det er min overbevisning, at ethvert menneske flytter på verden med sine ord. Fortælling i allerbredeste betydning bærer kraft i sig til at ændre på verden, og derfor er det vigtigt, hvilke fortællinger man bærer med sig og hvilke fortællinger man giver videre.
Fortællekredsen, som jeg er med i, er et lokalt initiativ for fortællere, der gerne vil øve sig i at fortælle så det skubber til verden.
Hvor skal vi hen?
Det er min overbevisning, at alle bærer et ansvar overfor den verden vi lever i og de mennesker vi lever samtidigt med. I min optik inkluderer det ansvar en indsats for bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug og udligning af den enorme ubalance mellem rig og fattig, der er på kloden for øjeblikket. Den overbevisning prøver jeg at føre ud i livet i den helt almindelige hverdag jeg indgår i her på Vestsjælland.
På Tranehøj bor der mennesker med samme grundholdning. Vi kan diskutere, hvordan det konkret skal gå for sig i specifikke situationer. Vi har hver vores mærkesager og er ikke enige om alt – slet ikke! For mig er det en rigdom at bo i et fællesskab, hvor man til stadighed bliver ansporet til at reflektere over sin egen plads i verden.
mail:
tlf. 5926 8979 lokal 11
mobil: 2982 7142
Tilbage
