Helle Janke

Sammen med mine to børn, Carl Louis og Thea, flyttede jeg til Tranehøj i efteråret 2004.
Børnene faldt til før jeg gjorde. Jeg skulle igennem alle årstiderne før jeg begyndte at føle mig hjemme. Nu er Tranehøj blevet vores hjem, og det bringer daglige berigelser og en del udfordringer med sig.

Job

Jeg er uddannet cand. mag. i etnologi, holder meget af at undervise og er optaget af fortællekunst, sang, musik. De første år vi boede her, arbejdede jeg i forskellige kortvarige ansættelser indenfor kultur- og undervisningsområdet.
Nu har jeg fået lov at sætte mig selv i spil i arbejde for Folkekirkerne i Kalundborg, hvor jeg fungerer som kateket. Et arbejde jeg er meget, meget glad for.

Gode gummer

Det giver noget at tygge på, når dét man deler med fællesskabet går så langt ind i privatsfæren, som det gør i et kollektiv. Udbyttet prøver vi nogen gange at regne ud i timer eller penge eller antallet af fester, men det kan man slet ikke.

En base på Tranehøj er for mig en base med meget der gryr, meget der vokser og gror, meget at tage fat på og meget at høste. I konkret så vel som i overført betydning!
I fællesskab prøver vi at udstikke en retning, som er værd at følge, og vi er hele tiden i gang med at korrigere kursen. Hvis vi var et rigtigt skib, der skulle tjene en investering ind, skulle vi nok være færre kaptajner og flere matroser. Messingen pudser vi kun sjældent, men det forhindrer ikke en fest på dækket og vi nøjes ikke med beskøjter!

Jord under neglene

Vi har dyr, huse og udhuse og forskellige maskiner, som man kan få lang tid til at gå med at passe og gøre ved. Vi har fordelt opgaverne på gården sådan, at man langt hen ad vejen arbejder dér, hvor man gør mest gavn. Jeg holder af havearbejde og Nordhaven ved Blå Hus samt Marken ved Søfolden er mine ansvarsområder. (Det betyder ikke, at det kun er mig, der går i køkkenhaven, men at det er mig, der skal have overblikket.)
I Nordhaven og på Marken dyrker vi grøntsager både til spisning i sæsonen og til vinterforråd. At vi selv dyrker vores egen mad er noget af dét, jeg sætter allermest pris på her på Tranehøj.

Velsmag og lugte

Allerede før de første traner begyndte at plante træer og buske her, var der en stor have med alle de frugter, der hørte sig til på en gård før i tiden. Frugtsortimentet er blevet udvidet hen ad vejen, og når sæsonen er til det, kan vi frådse i saftspændte, solvarme solbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, jordbær, moreller, blommer, æbler, pærer og, og, og...
Når sæsonen ikke er til det, så henter vi godteposer i forskellige bærrøde nuancer fra fryseren og putter dem i kager eller desserter eller laver syltetøj eller hvad vi nu kan finde på med dem!
Det lugter godt når man klipper koriander i haven, eller når man åbner døren til æblerummet lige efter høst, eller når man stikker næsen ind over aurions grovvalsede gryn i fadeburet!
Det lugter ikke godt, når man plukker fjerene af halshugget fjerkræ. Men det må man tage med, hvis man vil have gåsesteg!
En sprød jordskok i februar kan få mit hjerte til at danse af fryd. Den hjemmedyrkede kvalitet i en stor del af vores madvarer ligger velsmagende på tungen, og jeg er blevet uhyre bevidst om, hvad mad kan være.

Verdensmusik

Musik der har suget til sig fra hele verden, er noget at det, jeg finder allermest tillokkende. Vi er så heldige, at der er frivillige kræfter nok her på egnen til at drive et kulturhus, som bl.a. har et imponerende tilbud af verdensmusik på programmet. Huset byder også på andre kulturelle tilbud som f.eks. filmforevisning, tangoundervisning, børneteater. Kulturhus Gimle hedder stedet - check det selv ud på deres hjemmeside!

Rytmerumper

Sammen med andre forældre til mindre børn har jeg været med til at sætte initiativet ”Rytmerumperne” i gang. Vi er en flok børn og voksne, der mødes to gange månedligt og laver musikværksted sammen. Vi startede i efteråret 2008.

Fortællekredsen – et fortælleværksted

Fortælling består af ord sat efter hinanden i kæder af sætninger, der giver mening for den som fortæller og den som lytter. Det er min overbevisning, at ethvert menneske flytter på verden med sine ord. Fortælling i allerbredeste betydning bærer kraft i sig til at ændre på verden, og derfor er det vigtigt, hvilke fortællinger man bærer med sig og hvilke fortællinger man giver videre.
Fortællekredsen er et initiativ, som endnu ligger i ønskebrønden, men jeg er sikker på, at den en dag træder frem og foreslår lokale fortællere at samles og øve sig for at blive endnu bedre til at fortælle så det skubber til verden.

Hvor skal vi hen?

Jeg mener, at alle bærer et ansvar overfor den verden vi lever i og de mennesker vi lever samtidigt med. I min optik inkluderer det ansvar en indsats for bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug og udligning af den enorme ubalance mellem rig og fattig, der er på kloden for øjeblikket. Den overbevisning prøver jeg at føre ud i livet i den helt almindelige hverdag, jeg indgår i her på Vestsjælland.

På Tranehøj bor der mennesker med samme grundholdning. Vi kan diskutere, hvordan det konkret skal gå for sig i specifikke situationer. Vi har hver vores mærkesager og er ikke enige om alt – slet ikke! For mig er det en rigdom at bo i et fællesskab, hvor man til stadighed bliver ansporet til at reflektere over sin egen plads i verden – både i det store og i det små.

mail:
tlf. 5926 8979 lokal 11
mobil: 2982 7142

Tilbage

Familieudflugt på traktoren