Tranehøjs historie


Året var 1984. Drømmen var et økologisk/bio-dynamisk kollektiv med landbrug, teater, musik og alle mulige andre former for kreativitet. Stedet blev en gammel firelænget gård med en fortid som både sognegård, landbrugsejendom og alderdomshjem.


Der blev snakket og kigget i landsbyen Særslev, da de nye beboere rykkede ind i 'De Gamles Hjem', som de havde købt af kommunen. Langt skæg og hår, og så var de blevet set med bar røv på en varm sommerdag. De kørte rundt på en gammel traktor op igennem Særslev med en masse unger på ladet. Festerne de lavede var enorme, og så troede de, at de kunne leve af at dyrke jorden økologisk!

De døbte gården Tranehøi, men den havde en lang historie bag sig.

Gården blev bygget i 1822 og kom hurtigt til at spille en central rolle i landsbyen. Bag bindingsværksfacaden tog bønderne vigtige beslutninger i sognerådet. I en af længerne var der også en detention til sognets mere uheldige typer (rummet er væk, men døren er der stadig - tommetyk - med et kæmpemæssigt nøglehul og en lille luge til madskålen). I 1840'erne blev gården udvalgt til at være fattiggård. Nu skulle de fattige ikke længere vandre fra gård til gård, men fik tag over hovedet og daglig mad på bordet. Men de skulle arbejde for føden, så de blev sendt ud i marken. Sådan fortsatte det frem til 1930, hvor en af længerne blev bygget om til kun at skulle være plejehjem for gamle mennesker fra sognet. Men gården fortsatte med at dyrke jorden. Mens forstanderinden tog sig af at styre personalet og de gamle, stod forstanderen for landbruget. Med fremskridtene i sociallovgivningen ændrede funktionerne sig dog efterhånden. Landbruget gik over til at blive drevet af en forpagter, og i begyndelsen af 80'erne havde kravene til ældreplejen ændret sig så meget, at kommunen byggede et nyt, stort plejehjem andetsteds i byen.

Hvem kunne så bruge et gammelt alderdomshjem? Det kunne en gruppe, som havde fundet sammen i ungdomsoprørets efterdønninger. De købte gården med 17 ha jord, og gik i gang med at realisere drømmene. Der blev startet en stor grøntsagsproduktion - biodynamisk - og hver uge kørte varebilen til København med varer, længe før Årstiderne tog ideen op. Der var en landmand blandt beboerne, og han stod som ansvarlig for marker og dyr. Men de var flere om det, og når der var brug for det, var både børn og voksne i marken og gav et nap med at passe køer, får, heste, høns og gæs - som på fattiggårdens tid.

Man spiste sammen hver dag og havde fritid sammen. Der blev arbejdet med keramik og billedkunst. Der var syværksted, og en overgang var der hver søndag formiddag fælles croquis-tegning. Der var store fælles projekter med solfanger, halmfyr, maskinhal, udflugter, børneaktiviteter...

Beboerne blev også egnens 'kultur-entreprenører', når det gjaldt musik og børneteater. Det gamle plejehjems fællesstue blev omdannet til øvelokale og blev første hjemsted for Bjørneteatret. Men der manglede både mere øverum og et mere offentligt rum til kulturaktiviteterne, så da der viste sig en mulighed for at overtage et lokalt forsamlingshus i nabolandsbyen Føllenslev, slog de initiativrige mennesker til. Kulturhuset Gimle er den dag i dag et kendt musiksted på Vestsjælland - specielt for verdensmusik.

Langsomt forandredes huset. I starten var der et værelse pr. person, og nogle boede i skurvogne rundt om på ejendommen. Senere blev vægge revet ned, og familierne begyndte at indrette deres egne lejligheder. Der kom flere børn til og med dem et behov for rolige morgener og mere familieliv. Men med opdelingen i boenheder i begyndelsen af 90'erne forsvandt noget af det kollektive. Nu kunne familierne vælge sig selv fremfor fællesskabet, når det var det, de havde lyst til. Samtidig var priserne på økologiske grøntsager gået ned i stedet for op, så beboerne måtte lægge mere tid i lønarbejde udenfor Tranehøj for at fø økonomien til at hænge sammen.

Det fik flere af initiativtagerne til at søge væk og finde andre boformer, og den oprindelige fællesnævner skrumpede ind. Nu handlede det mest om at spise sammen på alle hverdagsaftner, dyrke en hel del grøntsager og holde får, og så arrangere høstfester og andre sammenkomster, hvor de tidligere beboere blev inviteret - ofte blev de nemlig boende i området.

Omkring årtusindskiftet rykkede nye beboere ind og gik i gang med at give Tranehøj en ny identitet - med rødder i den gamle. Det meste af jorden blev solgt fra, og Tranehøj blev en andelsforening med 2 ha jord. Samtidig åbnede internettet op for hjemmearbejde i en hel anden skala end før, så afstanden til København ikke længere var så skræmmende for nye indflyttere.

Fra 2010 og fremefter tog udviklingen af Tranehøj for alvor fart. Kollektivet havde fra start af lagt vægt på økologien, og det blev der holdt fast i, men nu vendte projektånden tilbage med hovedvægt på at skabe et bæredygtigt fællesskab (el, varme, vand og affaldssortering), som er delvist selvforsynende med grønt og kød - og med udadvendte aktiviteter.

Løs om energiprojekter på Tranehøj her

kollektivet Tranehøj

De første kollektivister

Skurvognsbyen