Willi Christiansen


Tilbage til rødderne


opvokset på en økologisk gård i Sydslevig med gedemælk og fåreost som basisfødevarer, har jeg fået tanken om bæredygtighed og lokal produktion inkorporeret siden vuggen. Desuden blev jeg som teenager uendelig fascineret af vindenergiteknikken, en begejstring vækket af to vindmøller på faderens gård tilbage i 1995.

Jeg kom til Danmark i 2001 for "lige" at lære lidt om vindenergi, inden jeg for alvor skulle tage mig af familiegården i Sydslesvig. Jo længere tid der gik i storbyen København, hvor jeg lærte at forstå hvordan strømmen fra en vindmølle hænger sammen med det overordnede elnet, jo længere kom jeg væk fra barndommens dyder på den økologiske gård. Vindenergikarrieren fortsatte efter universitetet og jeg bruger fortsat den dag i dag rigtig meget af min entusiasme og energi på mit arbejde, hvor jeg er med til at bygge nogle af Europas store havmølleparker.

I 2009 kunne jeg dog ikke længere undertrykke mit indre kald med at have fingerne begravet nede i jorden og køre hen over markerne med en traktor. Derfor var det en velkommen overraskelse, da Maria og jeg første gang hørte om Tranehøj. I februar 2010 besluttede vi os at pakke teltene i storbyen og flytte ud til Tranehøj i Snertinge. Dermed følger nu togpendling til arbejdet i København, men også en enorm glæde og ro over at være kommet nærmere naturen og barndommens rødder. Derudover er jeg taknemmelig og glad for at bo sammen i et fællesskab, hvor vi deler hverdagens glæder...

Fritiden udenfor Tranehøj bruger Maria og jeg på at kitesurfe - en sport hvor jeg for alvor kan mærke den energi, som jeg i mit professionelle liv som ingeniør prøver at udnytte til elproduktion med vindmøllerne.

mail:
mobil: 9955 6365

Tilbage

kollektivet Tranehøj
Willi Christiansen

Sommer 2010

Willi og Rune

Willi og Rune samler æg